Generalforsamling 2014 - Referat

Referat fra generalforsamling fra lørdag d. 8. november 2014 i Sole-IF.
Den 8. November 2014 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Sole-IF på Øster Snede Skole.

Formanden Anne Krebs bød velkommen

Dagsordenen var flg.

1. Valg af dirigent.
2. Aflæggelse af beretning fra bestyrelsen
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af:
a. Kasser

b. Bestyrelsesmedlemmer (5 stk.)
c. Suppleanter (2 stk.)
d. Revisor
6. Eventuelt.

 

1. Valg af dirigent.
Som dirigent valgtes Helene Rossing Pedersen, der konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og beslutningsdygtig i enhver henseende.


2. Aflæggelse af beretning fra bestyrelsen

Formandens beretning:

Årsberetning 2014

Vi vil i bestyrelse gerne fortælle lidt om det forgangne år, og hvad vi har af planer fremadrettet.

Vi kan jo starte med at præsentere os selv:

Vi sidder 9 mennesker i bestyrelsen:

Jesper Hansen (næstformand, baneansvarlig), Linda Lund (kasserer), Peter Andersen (kontakt Sportigan), Klaus Keith (hjemmeside, Coventus), Thomas Graabæk (sponsorer), Simon Stockholm (kampfordeler), Irena Kristensen (kiosk), Carl Johan Isaksen (trænerkontakt) & Anne Krebs (formand).

Vi har 5 bestyrelsesmedlemmer på valg, hvoraf alle ønsker at genopstille, og så har vi naturligvis brug for 2 suppleanter.

I må meget gerne stille spørgsmål undervejs, således at vi får det op, mens det er aktuelt.

 

Vi har i løbet af året haft 13 hold, hvilket er på niveau med sidste år, men stadig for få hold - og for få spillere, især på de yngste hold. Hvis det skal være en trøst, er vi dog ikke den eneste klub - vore naboklubber i samme størrelse mærker også krisen på ungdomssiden - kurven har været for nedadgående. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal lade den ligge der. For vi mener, at Sole ikke bare er en fodboldklub, men en af de faktorer, som gør, at Øster Snede ikke kun er en by, som man kører igennem, men at vi rent faktisk har et fællesskab og nogle sociale relationer til både naboen, genboen og dem henne på den næste vej.

Vi har i bestyrelsen planlagt at mødes en weekend i januar, hvor vi vil lave en målsætning og en virksomhedsplan for Sole IF, og dermed også en målsætning for de enkelte hold.

Som sidste år hører vi meget gerne, hvis der er nogle gode ideer til tiltag, som kunne tiltrække nye spillere, fastholde eksisterende spillere og måske også har lyst til at stå for et projekt/arrangement, som vi selvfølgelig gerne vil støtte økonomisk - enten Sole direkte eller via Støtteforeningen.

Et sådant arrangement kunne være et, som det vores U17 hold har været en del af. De har nemlig været en tur i Italien

 

Thomas fortæller om turen:

”Vi fik en tur istandsat til Italien iår for u17. En super oplevelse med bla. deltagelse i Leone Cup. Det har givet dem et fantastisk sammenhold, socialt. bla. Husker spillerne sådan en tur for evigt og det styrker sammenholdet.

Turen kunne kun komme istand pga. vores kontigent betalinger og sponsorater, og ikke mindst forældrenes opbakning, samt tilskud fra vores støtteforening”

 

Det er jo sådan nogle ting, der er overskud til, når man enten er 2 trænere om et hold - eller en træner og en holdleder, som tager sig af nogle praktiske ting omkring kampe, kørsel m.v. Og det er jo nogle gange de ekstra ting, som får vores spillere til at blive eller vælge Sole frem for en anden klub

Vi har i år strikket vores vintersæson lidt anderledes sammen. De mindste hold spiller stadig i Øster Snede hallen, og vi har et enkelt hold, som har en tid i Kragelund hallen, men ellers er der lagt op til at spille på den nye kunstgræsbane i Hedensted og deltage i stævner.

 

Jesper fortæller om kunstgræsbane.

”Det er et af de bedste anlæg der er lavet. Der er parkering ved siden af bowling hallen. Det er Hedensted kommunes bane, og ikke HIF's bane, som man kunne tro. Vi har valgt at bruge banen til u15, u17, serie 4 + 5. u15 har fået tirsdag fra 16-17. + 1700 – 1900 til u17 + seniorer også. U15 må gerne træne med her.

Der er 2 træningsbaner, og på tværs ligger der en uefa 11 mands bane.

Der er indtil videre ingen omklædning. Det må foregå hjemmefra.”

Spørgsmål til banen rettes til Jesper.

 

Da vi ikke tilbyder så meget indendørs, har vi valgt at støtte holde med noget fysisk træning. Hver mandag tilbyder vi fysisk træning for alle medlemmer af Sole og tilknyttede til Sole i Øster Snede hallen.

 

Carl Johan fortæller:

”For lige at vise hvad det drejer sig om, beder Carl alle om at rejse sig op. Han får hele forsamlingen til at lave noget der minder om knibe øvelse. ” Meget inspirerende for referenten :-)

”Hver mandag fra 19.00 – 20.00 er alle der har tilknytning til sole komme helt gratis.”

 

Vi har hen over året prøvet at få lidt mere gang i kiosken med nogle af de tiltag, som vi fortalte om sidste år, men vi er ikke helt der, hvor vi gerne vil være endnu. Som noget positivt, har vi fået vores ombygning færdig, det vil sige en ekstra terrassedør lige ind til kiosken. Og for 2015 har vi fået mere hjælp på banen, da Annette Søgård har meldt sig under fanerne. Annette har erfaring med kiosken på HTX og har en masse gode ideer til tiltag og udbud i kiosken. Irena er naturligvis stadig med i kiosken, men hun har fuldtidsarbejde her i 2014 og har derfor ikke haft uendelig tid til kiosken. Vi kan naturligvis stadig godt bruge flere hjælpere til at dække vagter ind - jo flere hjælpere, jo færre vagter per hjælper.

 

Også i år afviklede vi Hyg og Byg, hvor vi fik lavet forskellige vedligeholdelsesopgaver, som vi havde sat os for. Vi skal jo selv holde udendørs arealerne omkring klubhuset og også selv afholde udgifterne. Banerne bliver naturligvis holdt af kommunen, og vi får støtte til opkridtning af banerne – JESPER vil du knytte et par ord til det?

 

Jesper forklarer: ”Vi har ikke længere vores egen faste kridt mand. Og vi har ikke fundet nogen endnu. Vi har et honerar at tilbyde som aflønning til en ny kridt mand.

Fra foråret 2015 kommer der en ny måltavle. Der kommer til at stå i det hjørne længst væk fra tribunen. Vi vil gerne skabe lidt mere hype omkring kampene.

Igen kommer der hyg og byg umiddelbart til foråret.

i forbindelse med Sportigan Tørring, vi føler vi har den tætteste kontakt, og vi får den service vi gerne vil have. Så vi fortsætter med Sportigan i Tørring. Sørg for at handle derude og oplys at i kommer fra Sole.

Et projekt med Sportigan er at få lavet lidt merchandise, lidt tøj osv. som kommer til at kunne sælges til små priser, med logo på fra sole if. samtidig støttes klubben med penge til køb af materialer.

 

Ikke et år uden en sommerfest - og i år havde vi også vejret rimeligt med os, og vi fik da også landet et fint overskud på kr. 32.000,-

 

 

Denne sommerfest kunne naturligvis ikke løbe af stablen uden vores sommerfestudvalg og de mange frivillige, som hjalp hen over weekenden.

Søren står stadig i spidsen for vores sommerfestudvalg, og han vil fortælle lidt mere om sommerfesten...

 

Søren B. Nielsen fortæller:

Igen en god success, vi var 112 til spisning i år. Lidt mindre end sidste år, men ellers det har været en god fest.

Iår gav vi lidt gas på omkostninger, til bla. Lidt fornyelse.

Iår havde vi karrousel, Turbo slide, og noget bordfodbold. Samt et bedre orkester, som vi selv synes har været en god success. Vi prøver at få de samme med igen til næste år.

Det hele kunne lade sig gøre pga. sponsorater, som igen iår var solid.

Vi landede igen på 30-40.000 i overskud, som er vores ambitioner.

Næste år er det fredag, d.19 og d. 20. juni. Husk at sætte kryds.

 

Til sidst vil vi gerne takke alle de frivillige, som har ydet en indsats for Sole i det forløbne år. Også tak til alle vores sponsorer – det er lidt nemmere og sjovere at drive en klub med jeres opbakning.

P.S. Sole har 75 års jubilæum i 2016

 

Generalforsamling godkender beretningen.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab

 

Linda beretter:

Det hænger udmærket sammen for vores klub. Vi har et fint resultat, og en god egenkapital.

I vores nye conventus har vi kunnet dele det lidt mere op. Så man kan bedre se tallene i regnskabet.

Generalforsamling godkender regnskabet.

 

4. Behandling af indkomne forslag

Der er ingen indkomne forslag.


5. Valg af:
a. Kasser
Linda Lund genopstiller. Generalforsamling godkender.

b. Bestyrelsesmedlemmer

Anne Krebs genopstiller. Generalforsamling godkender.

Jesper Rosander Hansen genopstiller. Generalforsamling godkender.

Thomas Ballegaard Graabæk genopstiller. Generalforsamling godkender.

Carl Johan Isaksen genopstiller. Generalforsamling godkender.

c. Suppleanter (2 stk.)

        Henrik Tode vælges som første suplleant.
        Søren Søgård vælges som anden
        d. Revisor
        Revisor Kenneth Blaaberg beholdes som revisor. Generalforsamling godkender.


6. Eventuelt.


08.11.2014
Referent:
Klaus Keith